Menu

Tuschtegninger -  en forklaring


 

Hvad vil jeg med mine billeder ?

Jeg vil gerne føre tilskueren ind i et nyt og anderledes landskab. At man kan opleve nye ting, overraskes, glædes og finde uhygge. At man kan lægge vægt på lige det, som passer til ens egen følelsesmæssige tilstand. At man kan se og opleve sine egne fortolkninger, kreere egne historier. At man kan tale om billederne med store og små, unge og gamle om,  hvad især ser og oplever i billedet.

Motiver

Motivet i mine tuschtegninger er  landskaber med f eks bjerge, træer og søer. Det kan også være mentale landskaber, som mere afspejler en sindstilstand. De mentale landskaber indeholder ofte naturlige landskabselementer, der optræder uafhængigt af naturlovene f eks svævende bjerge.

gul - grøn med fugle-1 Giraffugle

Elementer på en ny måde f eks :

Broer oppe i luften og på kryds og tværs – sten i urealistiske kompositioner – sole ligner hjul og lyn - bjerge som hænger i luften, går ud af huler, bygget ind i grotter - blomster slynger sig med unaturlige blade og rødder- store tangformationer vokser ud af alting.

De særlige fugle med karakteristisk store øjne har jeg udviklet gennem et par år. Fuglene optræder i alle mulige sammenhænge både selvstændigt, men også som en del af et bjerg, klippe eller andet element. Fuglene har som regel en sødme og charme, som balancerer op mod de ofte barske, hårde og lidt uhyggelige billedelementer. De sorte flyvende fugle er derimod uhyggelige og varsler … ja hvad ???

Nogle elementer bruger jeg kun én gang – de opstår til billedet.  Mange elementer udvikler jeg og bruger mange gange. De bliver arke-elementer. Det mest gennemgående element er fuglene, som kan være både store og små, i hel- eller halv figur.

Farve

Akvarelfarven er uovertruffen – den kan mere end oliemaling og andre farver. Den har et særligt lys og dybde på én og samme tid. Den er suveræn med hensyn til nuancer og gennemsigtighed. 

Akvarelfarven skal understøtte eller fremhæve tuschtegningen. Nogen siger, at farverne gør motivet blødere/mildere. Men farverne kan også bruges til at fremkalde skarphed eller uhygge – især de mørke farvenuancer.  

Komposition

Der er vigtig, at billedet virker harmonisk, i balance. Det betyder ikke, at det skal signalere harmoni. Tværtimod skal det helst have en iboende konflikt, en kant som gør det spændende for tilskueren. Men kompositionen skal sørge for, at billedet fungerer som én helhed.

Nogle billeder er meget komplekse, hvor elementer slynger mellem hinanden og over hinanden – nogen gange med en gennemsigtighed - andre gange er kompositionen mere enkel.

Metode

Oftest starter jeg med at tegne grundmotivet op. Dernæst skraverer jeg, fylder ud og maler med akvarel. Eller omvendt. Jeg maler med akvarelfarven på den tomme papir, og derefter kreerer jeg motivet. Nogen gange ved jeg, hvad motivet skal være, når jeg begynder, andre gange vokser motivet frem i løbet af processen. Jeg bruger lang tid på at se på mine billeder. Jeg hænger dem op og vurderer dem, kommer på nye ting, ser at kompositionen tipper til den ene side osv. Derefter retter jeg, tilføjer og sletter. Billederne er igennem denne proces flere gange.

Sentenser

-          Et landskab, der drager og som man ikke ved, hvor fører én hen

-          Et landskab fuld af uhygge og sødme

-          Tegninger med kant – både grimt og smukt

-          Dualistiske billeder – både grumhed og sødme – hvor føres man hen ?

-          Urealistiske landskaber – landskaber, der ikke er landskaber

-          En verden fuld af egne elementer